
Foto: Shutterstock
Siden 2015 har Mario Mandzukic tørnet ud for Juventus, og hans ophold i Torino stopper ikke foreløbigt.
I dag har parterne nemlig sat deres underskrifter på en ny kontrakt, som betyder, at de har papirer på hinanden frem til 2021.
Der er tale om en etårig forlængelse af den oprindelige kontrakt, der løb frem til 2020.
Den 32-årige kroat har i indeværende sæson spillet 30 kampe, hvoraf han har scoret ni mål og leveret syv assists.
Tidligere har angriberen også repræsenteret Dinamo Zagreb, Wolfsburg, Bayern München samt Atletico Madrid.