
Foto: shutterstock.com
Liverpool meddeler her til aften på sin hjemmeside, at de har forlænget kontrakten med den senegalesiske offensivprofil Sadio Mané.
En af Liverpools største profiler, offensivspilleren Sadio Mané, har her til aften forlænget sin kontrakt med Liverpool.
Det meddeler The Reds på sin hjemmeside uden at fortælle, hvornår senegaleseren nu har kontraktudløb. Tidligere stod hans kontrakt med Liverpool til at udløbe i 2021.
26-årige Mané, som kom til Liverpool i sommeren 2016 fra Southampton, har været en vigtig spiller for Jürgen Klopps mandskab siden sin ankomst.