Officielt: Marco Reus tager afsked med Dortmund

0
Officielt: Marco Reus tager afsked med Dortmund

Foto: Shutterstock

Borussia Dortmund-legenden Marco Reus har kontraktudløb til sommer, og aftalen bliver ikke forlænget. Han forlader dermed klubben efter 21 år.

Marco Reus har været en del af Borussia Dortmund i det meste af sit liv, men til sommer er det slut for klubikonet.

Dortmund bekræfter således på sin hjemmeside, at Reus takker af ved sit kontraktudløb efter indeværende sæson.

“Marco Reus er en af de største spillere i denne klub,” siger Dortmund-direktør Hans-Joachim Watzke til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han er født i Dortmund, spillede på vores ungdomshold i næsten 10 år og med seniorholdet i næsten 12 år, og han har været anfører i lang tid,” udtaler direktøren.

“Hans tilknytning til Dortmund er ekstraordinær. Vi ønsker Marco alt det bedste i fremtiden,” lyder det blandt andet fra Dortmund-bossen.

Selv er 34-årige Reus taknemmelig for sine år i den tyske storklub.

“Jeg er utrolig taknemmelig og stolt over tiden i min klub, Borussia Dortmund,” siger tyskeren og uddyber:

“Jeg har tilbragt mere end halvdelen af mit liv i her og nydt hver dag, selvom der selvfølgelig også har været vanskelige tidspunkter,” fortæller Marco Reus blandt andet.

Offensivspilleren står noteret for i alt 424 kampe i den gule trøje.

Medie: José Mourinho vil til europæisk storklub
Avis: Så meget kræver United for Greenwood

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE