Officielt: Martin Ødegaard skifter til Heerenveen

0

Officielt: Martin Ødegaard skifter til HeerenveenReal Madrids talentfulde midtbanespiller, Martin Ødegaard, skifter nu til hollandske Heerenveen på en længere lejeaftale.

Real Madrids Martin Ødegaard har nu sin fremtid på plads. Han har takket ja til en lejeaftale med Heerenveen, der spiller i den hollandske Æresdivision.

18-årige Ødegaard har skrevet under på en lejeaftale, der gælder helt frem til sommeren 2018.

“Det er en fin mulighed for mig til at spille førsteholdsfodbold. Jeg har spillet meget på andetholdet (Real Madrid Castilla) på det seneste, og jeg har haft en god træningsrytme,” fortæller Ødegaard ifølge det norske medie VG, hvorefter han uddyber:

“Jeg vil bare sige, at jeg er meget glad, og at det er en god mulighed for mig til at vise mine kvaliteter. Heerenveen er en fin klub, og vi har haft nogle gode samtaler, før jeg kom hertil. Jeg ser frem til det.”

“Heerenveen er for mig det rigtige valg. Med alle de store navne i Real Madrid var min chancen for at spille lille. Jeg er nødt til at spille for at udvikle mig, og det kan jeg gøre i Heerenveen,” siger Martin Ødegaard til Heerenveens hjemmeside.

“Jeg fortryder ikke mit skifte til Madrid. Jeg har arbejdet med store spillere og trænere, og jeg er blevet en bedre fodboldspiller. For unge spillere er det svært med den store konkurrence i Madrid. Jeg havde en god tid i Madrid, og omklædningsrummet var én stor familie. Alle var meget venlige mod mig.”

Ødegaard vil træne med Heerenveen onsdag, og han håber på at kunne etablere sig hurtigt.

“Jeg ønsker at spille så hurtigt som muligt, helst lørdag, men beslutningen er selvfølgelig op til træneren. Jeg ved at skandinavere trives i klubben, og jeg håber, at det samme vil være tilfældet for mig.”

Heerenveen ligger på fjerdepladsen med 29 point efter 17 spillerunder. De har fem point op til PSV Eindhoven på 3.-pladsen, mens Ajax ligger nummer to med 37 point og Feyenoord topper ligaen med hele 42 point på kontoen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE