Sunderland kunne i dag meddele, at det bliver Martin O’Neill, der skal lede holdet i fremtiden. Parterne har tegnet en treårig aftale.
Sunderlands ledelse fyrede tidligere på ugen manager Steve Bruce efter blot to sejre i 13 Premier League-opgør.
I dag kunne klubben så præsentere holdets nye manager. Der er tale om Martin O’Neill, son har skrevet under på en treårig aftale.
“Jeg håber, at jeg kan hjælpe Sunderland til en meget succesfuld tid. Det er derfor jeg er kommet til klubben. Det er min ambition,” fastslår Martin O’Neill over for klubbens hjemmeside.
59-årige har tidligere været manager i en række engelske og skotske klubber, og senest Aston Villa, som han forlod i august måned 2010.