Officielt: Marvin Schwäbe rykker til Bundesliga-klub

0
Officielt: Marvin Schwäbe rykker til Bundesliga-klub

Foto: Unisport

26-årige Marvin Schwäbes kontrakt med Brøndby er netop udløbet, og allerede nu er den tyske keeper blevet præsenteret som ny FC Köln-spiller. 

Der har igennem den seneste måneds penge floreret rygter om, at den tyske Brøndby-keeper Marvin Schwäbe skulle vende retur til sit hjemland, når hans kontrakt udløb.

Her har Bundesliga-klubben FC Köln været nævnt som en mulig destination for den 26-årige målmand, og det skifte er nu officielt.

Således meddeler den tyske klub på sin hjemmeside, at man henter Schwäbe på en treårig aftale, som løber frem til sommeren 2024.

Keeperen havde kontraktudløb med Superliga-mestrene fra Brøndby onsdag aften, og allerede torsdag formiddag er han altså præsenteret som Köln-spiller.

Marvin Schwäbe kom til Vestegnen fra tyske Hoffenheim for tre år siden, og målmanden står samlet set noteret for 121 kampe for Brøndby.

Keeperen efterlader sig posten som førstemålmand for de blå-gule, og det er endnu uvist, hvem der fremover skal afløse ham på permanent basis.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE