Officielt: Mathias Jensen til Celta Vigo

0
Officielt: Mathias Jensen til Celta Vigo

Foto: Celta Vigo

Tidligere onsdag aften blev det officielt, at Mathias Jensen skifter FC Nordsjælland ud med spanske Celta Vigo.

Mathias Jensens skifte til La Liga-klubben Celta Vigo blev en realitet onsdag aften.

Jensen er blevet købt fri af sin kontrakt med FC Nordsjælland. I stedet har han skrevet under på en femårig kontrakt med Celta Vigo.

22-årige Jensen skifter øjeblikket, og han kan se tilbage på en flot karriere i FCN, hvor han nåede 67 kampe med 15 mål til følge.

“Jeg er super glad, og stolt over at få muligheden for at spille i Spanien. Det har altid været min store drøm, og jeg har kun hørt godt om klubben,” fortæller Mathias Jensen til FCN’s hjemmeside og tilføjer:

“Jeg føler, at Celta er et godt match for mig og mavefornemmelsen har hele tiden virket rigtig.”

FC Nordsjællands sportschef Carsten V. Jensen har roser til holdets nu tidligere anfører.

“Sportslig betyder det naturligvis noget, når man sælger sin anfører og en af Superligaens bedste midtbanespillere, men vi ved samtidig også, at vi har dygtige folk, som står klar i kulissen til at tageover,” siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:

“Det har vi tidligere bevist og vi har jo allerede fået en forsmag på tiden uden Mathias efter, at han blev skadet i den første kamp i Superligaen. Derfor ved jeg også, at holdet er godt rustet til fremtiden, selv uden så dygtig en spiller som Mathias.”

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, så skulle overgangssummen lyde på omkring 50 millioner kroner plus diverse bonusser. Transfermarkt.de beretter om et beløb svarende til 37 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE