Officielt: Midtbanemand rykker til Randers FC

0

Officielt: Midtbanemand rykker til Randers FCRanders FC har hentet den tidligere FC Midtjylland-spiller Mads Albæk på en etårig aftale. Det bekræfter Superliga-klubben på sin hjemmeside onsdag.

33-årige Mads Albæk har trænet med i Randers FC på det seneste, og nu har parterne valgt at indgå en aftale.

Randers FC oplyser således onsdag, at den rutinerede midtbanespiller har fået en etårig aftale med klubben.

Tilgangen glæder sportsdirektør Søren Pedersen.

“Vi har længe været i markedet efter en rutineret central midtbanespiller til at supplere vores unge spillere, da vi vidste, at det nok blev til et salg af Lasse Berg Johnsen,” siger han til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Det får vi nu i Mads Albæk, som kommer med stor rutine og samtidig er utroligt dygtig på bolden,” lyder det fra Randers FC-bossen.

Albæk har senest repræsenteret SønderjyskE, mens han tidligere har været forbi klubber som FC Midtjylland, Reims og IFK Göteborg.

Officielt: Barca køber rutineret Girona-profil
Officielt: FCN henter Rocco Ascone permanent

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE