
Foto: Shutterstock
Arsenal tog tidligere på sæsonen afsked med Unai Emery, som blev fyret. Nu har klubben ansat endnu en spanier som klubbens nye manager.
Der er tale om Mikel Arteta, som kommer til klubben fra en stilling som assistenttræner i Manchester City.
Arteta har underskrevet en kontrakt, som binder ham til klubben til sommeren 2023.
“Det er en kæmpe ære. Arsenal er én af de største klubber i verden. Vi er nødt til at kæmpe med om de største trofæer i spillet, og det er blevet gjort klart for mig i mine diskussion med Stan og Josh Kroenke (Arsenal-ejere, red.) og seniorerne i klubben,” siger Arteta og uddyber:
“Vi ved alle, at der er meget arbejde, som skal gøre for at opnå det, men jeg er sikker på, at vi kan gøre det. Jeg er realistisk nok til at vide at det ikke sker over en nat, men den nuværende trup har rigeligt talent, og der er en god forsyning af unge spillere, der kommer gennem fra akademiet.”
Dermed er svenske Fredrik Ljungberg samtidig færdig som midlertidig manager. Ljungberg har dog antydet, at han fortsætter i klubben i en anden stilling, men det ligger ikke fast endnu.