Officielt: Mikkel Desler forlænger med OB

0

OBOB’s 20-årige midtbanespiller, Mikkel Desler, har i dag signeret en ny kontrakt med klubben. Den nye aftale løber til sommeren 2020.

Den 20-årige midtbanespiller Mikkel Desler har i dag sat sin underskrift på en ny kontrakt med OB. Hans oprindelige kontrakt stod til at udløbe i 2017.

Deslers nye kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2020.

“Det er altid noget særligt, når vores fynske talenter bider sig fast i truppen og bliver vigtige spillere for os. Mikkel har været med omkring ligatruppen i halvandet år, og trods en længere skadespause i begyndelsen af denne sæson, er han vendt tilbage på samme niveau og med samme professionelle og ydmyge tilgang,” forklarer OB’s sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Vi ser Mikkel som en vigtig del af OB i mange år frem i tiden, og derfor er vi rigtig glade for, at vi på et tidligt tidspunkt er blevet enige om en forlængelse af samarbejdet.”

Desler står noteret for syv kampe for OB i denne sæson. Han har døjet med en skade, der betød, at han blev holdt ude indtil slutningen af oktober måned.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE