Officielt: Mikkel Rygaard fortsætter i FCN

0

Officielt: Mikkel Rygaard fortsætter i FCNDen transferfrie midtbanespiller, Mikkel Rygaard, fortsætter karrieren i FC Nordsjælland. Valget stod mellem dem og Brøndby.

Mikkel Rygaard har nu fået sin fremtid på plads, efter at han valgte at opsige sin kontrakt med Lyngby Boldklub, der tidligere var konkurstruet.

Den 27-årige midtbanespiller bekræftede i går, at valget stod mellem FC Nordsjælland og Brøndby IF, og tirsdag blev det så annonceret, at Rygaard har valgt FCN.

“Jeg er glad for at få fremtiden på plads, og jeg ser FCN som et sted der kan udvikle mig yderligere som spiller. Jeg er vild med den positive måde som der spilles fodbold på. Der spilles hurtigt, og kunstgræsset tiltaler den type fodbold, som passer til mig og jeg glæder mig til at blive en del af klubben,” siger Mikkel Rygaard til klubbens hjemmeside.

Han har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2021, og han har fået trøje nummer 7 i klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE