AC Milans nye sportsdirektør er på plads. Der er tale om 48-årige Massimiliano Mirabelli, som blandt andet har en fortid hos lokalrivalerne Inter Milan.
AC Milan har onsdag præsenteret deres nye sportsdirektør på klubbens hjemmeside.
Der er tale om 48-årige Massimiliano Mirabelli, som har en fortid i flere lavere rangerende italienske klubber samt i Sunderland og Inter Milan.
Mirabelli erstatter Adriano Galliani, der i sin tid i klubben havde flere kasketter på som vicepræsident og direktør, men som reelt var klubbens sportslige chef.
Udnævnelsen af den nye sportsdirektør sker efter at AC Milan er blevet solgt til en samling primært af kinesiske investorer.