
Foto: shutterstock.com
Efter en ganske forfærdelig sæsonstart i Ligue 1 har Monaco i dag valgt at fyre deres portugisiske cheftræner Leonardo Jardim.
Leonardo Jardim er færdig i Monaco.
Ligue 1-klubben meddeler således her til eftermiddag, at de har valgt at fyre den portugisiske cheftræner efter en yderst katastrofal sæsonstart.
Efter ni runder ligger Monaco tredjesidst i den bedste franske række med sølle seks point. Jardims sidste opgør som Monaco-cheftræner var i søndags, hvor de på hjemmebane tabte 2-1 til Rennes.
44-årige Jardim nåede i sine mere end fire år i Monaco at stå i spidsen for klubben 233 gange.