Monaco har sikret sig den 23-årige forsvarer, Djibril Sidibe, foran næsen på blandt andre Arsenal FC.
AS Monaco har været på jagt efter en ny forsvarer, og ham har man nu fundet hos rivalerne Lille.
Valget er faldet på den 23-årige franskmand, Djibril Sidibe. Forsvareren var også jagtet af Arsenal FC med den franske manager, Arsené Wenger, i førertrøjen, men det blev altså Monaco, der vandt kampen.
Sidibe var tæt på at komme til EM i hjemlandet, men han måtte tage til takke med en standby-plads, som dog ikke blev udnyttet. Han har endnu sin A-landsholdsdebut til gode.
Backen har underskrevet en femårig aftale med Monaco.