AS Monaco har sikret sig angriberen Stevan Jovetic, der er købt fri fra italienske Inter. Jovetic har fået en kontrakt til sommeren 2021.
Monaco vil sandsynligvis sælge Kylian Mbappé til ligarivalerne Paris Saint-Germain inden vinduet lukker torsdag ved midnat.
Nu har Monaco sikret sig Stevan Jovetic, som ifølge rygtebørsen var deres førsteprioritet som erstatning for Mbappé.
27-årige Jovetic er købt i Inter, og han har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2021.
Monaco har efter sigende betalt 11 millioner euro for Jovetic. Det svarer til godt 82 millioner kroner.
I sidste sæson var Jovetic udlejet til Sevilla, hvor han nettede syv gange i 24 kampe.