Officielt: Mourinho forlænger med Real Madrid

0

Officielt: Mourinho forlænger med Real MadridReal Madrids karismatiske cheftræner, José Mourinho, har tegnet en ny kontrakt med kongeklubben, som løber frem til sommeren 2016.

Real Madrids mestertræner, José Mourinho, har manet alle spekulationer til jorden omkring sin fremtid i kongeklubben.

Den 49-årige portugiser har nemlig signeret en ny kontrakt med Real Madrid, som løber helt frem til sommeren 2016. Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Mourinho har indtil nu stået i spidsen for holdet i 117 kampe, hvoraf det er blevet til 90 sejre, 16 uafgjorte samt elleve nederlag. Målscoreren lyder på 322-96.

Cheftræneren har indtil videre sikret en Copa del Rey-titel samt senest liga-mesterskabet i Primera Division. Dermed er det blevet til to titler, siden ankomsten fra Inter i 2010.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE