Empoli bekræfter, at de har skrevet kontrakt med Napolis marokkanske midtbanespiller Omar El Kaddouri, der aldrig slog igennem hos syditalienerne.
I sommeren 2012 skrev Napoli kontrakt med den unge marokkaner Omar El Kaddouri, der havde imponeret hos Brescia.
Den marokkanske landsholdsspiller blev dog aldrig en succes hos Napoli, og efter masser af tid på bænken – og et lejeophold hos Torino – rykker han nu videre i karrieren.
26-årige El Kaddouri bliver dog i Serie A, da han fremover skal tørne ud for Empoli, som har skrevet kontrakt med midtbanespilleren frem til sommeren 2021. Det bekræfter Empoli her til aften.