Officielt: N’Doye forlænger med FCK

0
Officielt: N'Doye forlænger med FCK

Foto: Dejan Obretkovic

FC København har fredag også forlænget kontrakten med Dame N’Doye, så den nye aftale gælder til sommeren 2020.

Dame N’Doyes oprindelige kontrakt med FC København stod til at udløbe i sommeren 2019, men det blev der i dag lavet om på.

Parterne har nemlig forlænget samarbejdet, således, at de har papirer på hinanden frem til sommeren 2020.

“At vende tilbage til FCK har været som at komme hjem for mig,” siger N’Doye til FCK’s hjemmeside og uddyber:

“Jeg er lykkelig her, og jeg er meget solgt over den modtagelse, jeg har fået fra fansene og den måde de støtter mig og hele holdet. De har altid betydet virkelig meget for mig og er en væsentlig årsag til, at jeg nyder at være en del af klubben både på og udenfor banen.”

“Vi har masser af hårdt arbejde foran os for at opnå det, men vi har også et spændende og talentfuldt hold, som jeg tror har en stor fremtid foran sig. Den ser jeg frem til at være en del af.”

Den 33-årige senegalser, som blev hentet sidste sommer, har i efteråret bidraget med 12 mål i 20 Superliga-kampe.

FCK’s manager Ståle Solbakken har store roser til N’Doye, som totalt set har scoret 96 mål i sine i alt 183 kampe for løverne.

“Jeg mener, at N’Doye er den bedste angriber i klubbens historie, og han har stadig store kvaliteter. Selvom han har prøvet meget, så er sulten og vinderinstinktet stadig meget stærkt, så jeg er slet ikke i tvivl om, at han kommer til at bidrage godt for os i fremtiden,” siger Ståle Solbakken til FCK’s hjemmeside og fortsætter:

“Vi var grundige med at scoute på, om han stadig havde de kvaliteter, vi søgte, før vi skrev kontrakt med ham, og her kunne vi se, at hans evner som angriber stadig er store. Det har han bevist gang på gang siden, og tallene taler på mange måder for sig selv.

“Samtidig har han udviklet sig menneskeligt, og han er en stærk personlighed i gruppen, hvor han hjælper med at vise vejen for resten. Da han kom i sommer, talte vi også om et længere samarbejde, og vi er meget glade for, at det nu fortsætter til sommeren 2020.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE