Sporting Gijon har fået deres nye cheftræner på plads. Det drejer sig om 46-årige Rubi, der skal lede holdet i resten af sæsonen.
La Liga-bundholdet Sporting Gijon kunne tirsdag annoncere, at de i fællesskab med cheftræneren, Abelardo Fernandez, havde besluttet at stoppe samarbejdet.
Onsdag fik klubben dog allerede afløseren på plads for resten af indeværende sæson.
Der er tale om 46-årige Joan Francesc Ferrer Sicilia, der bedst kendes som Rubi.
Han har tidligere været i FC Barcelonas stab under den nu afdøde Tito Vilanova, mens han også har været cheftræner i klubber, såsom Sabadell, Girona, Valladolid og senest Levante.