Stephan Andersens spanske klub, Real Betis, har hentet den 26-årige målmand, Antonio Adán, der netop er blevet fritstillet i italienske Cagliari.
Stephan Andersen har fået en ny rival til pladsen mellem stængerne i Real Betis-målet. Og i det spanke håber man, at han kan være med til at holde klubben i den bedste spanske fodboldrække.
Som det ser ud nu, har Real Betis hele ti point op til den sjove side af nedrykningsstregen, og man er den klub i Primera Division, der har lukket allerflest mål ind.
Derfor har man hentet den spanske målmand, Antonio Adán, der blandt andet har en fortid i storklubben, Real Madrid. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Adán er blevet fritstillet hos sin nu forhenværende italienske klub, Cagliari, hvorfor han kan skifte kvit og frit til spansk fodbold.
Real Betis skriver endvidere, at han bliver præsenteret officielt i morgen.