Wolfsburg mistede mandag sin cheftræner, da Martin Schmidt sagde sin stilling op. Nu er afløseren fundet i Bruno Labbadia.
Wolfsburg indtager 14.-pladsen i Bundesligaen, og det fik cheftræner Martin Schmidt til at tage sit gode tøj og forlade trænersædet mandag.
Ledelsen har dog reageret hurtigt, og således har man i dag annonceret Bruno Labbadia som ny cheftræner i klubben.
Hans kontrakt gælder til sommeren 2019.
Labbadias seneste cheftræner-job var for Hamburger SV, som han blev fyret af i efteråret 2016.