Officielt: OB tager afsked med Bashkim Kadrii

0
Officielt: OB tager afsked med Bashkim Kadrii

Foto: Shutterstock

Superliga-nedrykkerne fra OB tager afsked med Bashkim Kadrii denne sommer, hvor angriberens kontrakt udløber. Det meddeler OB på sin hjemmeside.

OB kommer ikke til at forlænge aftalen med Bashkim Kadrii, som udløber denne sommer.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside tirsdag, og 32-årige Kadrii har dermed spillet sin sidste kamp for klubben.

Det fremgår imidlertid af pressemeddelelsen, at man er i dialog om en mulig ny rolle til angriberen.

“Selvom Bashkim er vokset op i hovedstaden, så bløder han uden tvivl stribet blod,” udtaler sportschef Troels Bech til ob.dk og uddyber:

“Han har alle dage været en enestående ambassadør for klubben, og hans betydning for OB har om muligt været langt større, end de fleste tænker,” siger sportschefen.

“Der er ingen tvivl om, at hans kompetencer kan bringe ham langt i andre sammenhænge, og derfor drøfter vi også muligheden for, at han fortsat kan hjælpe OB i en anden rolle,” lyder det.

Kadrii nåede i alt 278 kampe for fynboerne.

Medie: Her er der interesse for at hente Eriksen
Medie: Tre PL-klubber overvejer Thorsteinsson

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE