OB har valgt ikke at benytte købsoptionen på Marcus Pedersen. Derfor forlader han fynboerne.
OB lejede angriberen Marcus Pedersen i hele denne sæson fra Vitesse. Samtidig med at aftalen faldt på plads, fik man også en købsoption med i den.
Fynboerne har dog valgt ikke at gøre brug af den nu. Derfor vil Pedersen vende tilbage til sin hollandske klub Vitesse.
“Marcus Pedersen har fået scoret en del mål i sin OB-tid, og han har ofte optrådt meget energisk på banen. Alligevel har vi valgt ikke at udnytte vores option, hvilket betyder, at Marcus Pedersen fortsætter sin karriere i Vitesse, og at vi får mulighed for at søge andre løsninger til den kommende sæson,” siger cheftræner Troels Bech til klubbens hjemmeside.
Pedersen scorede 13 mål i 27 kampe for OB i denne sæson.