Officielt: Osama Akharraz på plads i Viborg

0
Foto: Viborg FF

Foto: Viborg FF

Viborg har i dag forstærket sig med Osama Akharraz. Kantspilleren har skrevet under på en kontrakt, der løber året ud.

Osama Akharraz har længe været på jagt efter en ny klub, efter at han brød med FC Vestsjælland. I dag har han skrevet kontrakt med en ny klub.

Superliga-oprykkerne Viborg har sikret sig Akharraz på en kontrakt, der løber året ud.

“Osama har nogle tydelige offensive kvaliteter, som vi har søgt efter. Han er kreativ, har god teknik, er udfordrende og har et godt blik for sine medspillere. Han har tidligere vist, at han er en rigtig, rigtig dygtig spiller i Superligaen,” forklarer sportschef Ole Nielsen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Nu får vi muligheden for at se hinanden an resten af året, og så må vi se. Der er absolut mulighed for forlængelse.”

24-årige Osama Akharraz har hidtil spillet 100 Superliga-kampe. De er opnået i Brøndby, AGF og altså senest FC Vestsjælland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE