Chelsea har forstærket truppen med endnu en talentfuld spiller. London-klubben har hentet den 20-årige brasilianer Oscar.
Chelsea oplyser onsdag aften, at de har sikret sig den 20-årige brasilianske midtbanespiller Oscar. Han er købt i den brasilianske klub Internacional.
Klubben meddeler ikke, hvor lang Oscars kontrakt er, men det forlyder, at de forsvarende Champions League-mestre har købt ham for 240 millioner kroner.
Oscar dos Santos Emboaba Junior, som er hans fulde navn, runder 21 år i september måned.
Chelsea har tidligere i transfervinduet hentet Eden Hazard, Marko Marin og Thorgan Hazard.