Everton FC har her til aften meddelt, at de har skrevet en fireårig kontrakt med den 22-årige Bryan Oviedo, som er hentet i FC København.
Everton kunne fredag aften annoncere, at den 22-årige Bryan Oviedo har signeret en fireårig aftale med klubben efter et succesfuldt lægetjek.
Oviedo er dermed fortid i danske FC København, og han kan nu se frem til udfordringerne i Premier League med Everton.
“De seneste to-tre dage har været meget stressfyldte og trættende, men jeg er så glad nu. Jeg er lykkelig og meget positivt indstillet,” fortæller en ærlig Oviedo til Evertons hjemmeside, og han fortsætter:
“Jeg kender en masse til Everton. Jeg har set klubbens kampe på TV, og Premier League er generelt en rigtig god liga.”