Den franske klub Marseille bekræfter, at de har skrevet kontrakt med Dimitri Payet, der selv ønskede at komme væk fra West Ham.
En af de spillere, der har fyldt mest i medierne i det igangværende transfervindue har nu fundet en ny klub.
Der er tale om franske Dimitri Payet, der efter en lang og uskøn proces skifter West Ham ud med Marseille. Det bekræfter den franske klub på sin hjemmeside.
Payet, der har fået kontrakt indtil sommeren 2021, spillede med stor succes i Marseille fra 2013 til 2015.