Officielt: Pellegrini ny manager i City

0

Manchester CityManchester City bekræfter i dag officielt, at man hyrer den tidligere Malaga-manager Manuel Pellegrini som Mancinis afløser. Chileneren får en 3-årig kontrakt.

Storklubben Manchester City fyrede efter denne sæson Roberto Mancini efter at klubben ikke havde høstet trofæer. Efter dette har City i længere tid flirtet med chilenske Pellegrini, som en eventuel afløser.

Nu meddeler de stenrige mesterskabsaspiranter at man ansætter Manuel Pellegrini pr. 24. juni som ny manager i klubben, hvor han får en 3-årig kontrakt.

”Jeg bekræfter med glæde denne meget spændende mulighed. Klubben har et klart mål for succes både på og uden for banen og jeg er parat til at yde et afgørende bidrag,” siger Pelligrini ifølge klubbens hjemmeside.

Manchester Citys formand har da også roser til overs for den tidligere Malaga-manager.

”Manuel er en meget erfaren og succesfuld manager med en godkendt resultatliste,” udtaler formand Khaldoon Al Mubarak ifølge klubbens hjemmeside.

59-årige Manuel Pellegrini har været manager for et hav af forskellige hold, heriblandt spanske klubber som Villarreal, Real Madrid og altså senest Malaga. Hans job som manager i Manchester City er hans første i England.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE