Officielt: PL-klubber fra ESL-projekt indgår forlig

0
Officielt: PL-klubber fra ESL-projekt indgår forlig

Foto: Shutterstock

Onsdag valgte Premier League og FA at indgå et forlig med de seks Premier League-klubber, der var involveret i Super League.

Som Sky Sports skrev tidligere onsdag, så har Premier League, FA og de seks Premier League-klubber indgået en forligsaftale.

European Super League-projektet har udviklet sig i den retning, at Premier League og FA har besluttet, at de seks klubber, som var involveret i projektet, skal betale et beløb tilbage til græsrodsfodbolden.

Parterne har indgået et forlig, således, at man har undgået at føre sagerne i retten.

De seks klubber, som det drejer sig om er Arsenal FC, Chelsea FC, Liverpool FC, Manchester City, Manchester United samt Tottenham Hotspur.

“Klubberne har i fællesskab besluttet, at give et bidrag på 22 millioner pund (189 millioner kroner, red.), der vil gå til det gode i spillet, som blandt andet vedrører en ny investering til fansupport, græsrodsfodbold og forskellige samfundsprogrammer,” oplyser Premier League og FA i en pressemeddelelse.

Det betyder altså, at hver klub har betalt 31,5 millioner kroner tilbage til det engelske fodbold-økosystem som undskyldning.

I meddelelsen oplyser man, at de seks klubber har valgt at støtte en regelændring, således, at en lignende handling i fremtiden vil medføre en pointstraf på minus 30 point.

Klubberne vil også få en bøde på hele 25 millioner pund, svarende til 216 millioner kroner, hvis det bliver tilfældet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE