Officielt: PS&E har ny formand klar

0
Officielt: PS&E har ny formand klar

Foto: Shutterstock

Parken Sport & Entertainments bestyrelse har mandag valgt en ny formand i form af 56-årige Allan Agerholm.

Parken Sport & Entertainment skulle finde en ny formand, da Bo Rygaard ikke ønskede at genopstille.

Valget faldt mandag på 56-årige Allan Agerholm. Han glæder sig til de nye opgaver, som venter.

“For det første takker jeg for aktionærernes tillid, og jeg vil gå ydmygt og hårdtarbejdende til opgaven for at leve op til den,” siger Allan Agerholm til FCK’s hjemmeside og tilføjer:

“Det er en ære for mig at overtage hvervet som formand for Parken Sport & Entertainment, og jeg ved, at jeg går ind til en stor og udfordrende opgave, men også en afsindigt spændende opgave, som jeg virkelig ser frem til at tage fat på.”

“Jeg ser meget frem til at komme i gang med arbejdet, og jeg ved, at jeg overtager efter en meget dygtig formand, og at jeg bliver en del af en stærk bestyrelse.”

Foruden den nye rolle i Parken Sport og Entertainment, der er direkte tilknyttet til FC København, har den nye formand også følgende ledelseserhverv:

– Hotel- og Restaurantskolen, bestyrelsesformand

– Hotel- og Restaurantskolens Udviklingsfond, bestyrelsesmedlem

– Mobility Service Danmark A/S, bestyrelsesmedlem

– Sustainable Hospitality Consult ApS, adm. direktør

– Bestyrelsesformand for VisitDenmark

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE