Officielt: PSG henter Sevilla-profil

0
Officielt: PSG henter Sevilla-profil

Foto: Shutterstock

Paris Saint-Germain meddeler på sin hjemmeside, at de har skrevet en femårig kontrakt med Sevillas 27-årige offensivspiller Pablo Sarabia.

De franske mestre fra Paris Saint-Germain har i dag styrket offensiven.

Ind er hentet Pablo Sarabia, der siden sommeren 2016 har slået sine folder for La Liga-klubben Sevilla. Den 27-årige offensivspiller har fået en femårig kontrakt med Paris Saint-Germain, hvorfor han altså er bundet til den franske storklub indtil sommeren 2024.

I Sevilla nåede Sarabia, der angiveligt har kostet Paris Saint-Germain i omegn af 135 millioner kroner, at lave 43 mål i 151 optrædener.

Sarabia har optrådt for de fleste af de spanske ungdomslandshold, men han mangler fortsat at få sin A-landsholdsdebut for La Roja.

Tidligere i karrieren har Sarabia været på kontrakt hos Real Madrid, selvom han aldrig nåede at optræde for kongeklubbens førstehold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE