
Foto: Shutterstock
Paris Saint-Germains trup er i dag blevet en målmand rigere.
PSG har været på indkøb hos ligarivalerne Lille, hvor de har købt Lucas Chevalier fri af kontrakten.
Chevalier er blevet udstyret med en femårig kontrakt.
Den 23-årige keepers færdigheder er blandt andre, at han kan bidrage i det åbne spil og er god med fødderne, hvilket er kvaliteter som cheftræner Luis Enrique har haft meget højt på ønskelisten for en ny målmand.
Italienske Gianluigi Donnarumma har været rygtet væk fra PSG på det seneste, hvor engelske Manchester United, italienske Napoli samt tyrkiske Galatasaray har været meldt blandt bejlerne.
Chevalier er blevet udstyret med trøjenummer 30.
Lucas Chevalier nåede at stå 127 kampe for Lille med hele 44 clean sheets til følge.
Han har endnu til gode at debutere på Frankrigs A-landshold.