Officielt: PSG køber Sevilla-stjerne

0
Foto: Paris Saint-Germain

Foto: Paris Saint-Germain

Paris Saint-Germain har netop præsenteret midtbanespilleren, Grzegorz Krychowiak, på en femårig kontrakt. Polakken er hentet i Sevilla.

Unai Emery har hentet et kendt ansigt til Paris Saint-Germain, idet den nye PSG-træner nu bliver genforenet med midtbanespilleren, Grzegorz Krychowiak, som han også havde under sine vinger i Sevilla.

“Jeg er meget stolt af at vende tilbage til Frankrig og at skulle forsvare farverne i en så ambitiøs klub som Paris Saint-Germain,” siger Krychowiak til PSG’s hjemmeside og fortsætter:

“Muligheden for at fortsætte samarbejdet med Unai Emery havde naturligvis en stor betydning for min beslutning. Jeg er skiftet til Paris SG med en ambition om at vinde så mange trofæer som muligt, og jeg ser frem til dette spændende, næste skridt i min karriere.”

Den 26-årige polak skifter til den franske storklub på en femårig kontrakt. Han er Paris Saint-Germains anden forstærkning denne sommer efter Hatem Ben Arfa, der blev præsenteret i fredags.

Officielt: Arsenal løber med talentfuld japaner
Ryan Giggs tager afsked med United

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE