Officielt: Puyol forlader FC Barcelona til sommer

0

FC BarcelonaFC Barcelonas rutinerede forsvarer, Carles Puyol, har i dag offentliggjort, at han forlader hjerteklubben til sommer. Det står endnu ikke klart, om han fortsætter karrieren i en anden klub.

FC Barcelona har nydt godt af Carles Puyols forsvarskvaliteter, siden han var 17 år gammel.

I 1999 blev han forfremmet til førsteholdet, mens han hidtil spillede for klubbens berømte La Masia-akademi.

Siden er det blevet til næsten 600 kampe på førsteholdet for storklubben, som han har været anfører for siden 2004.

De seneste sæsoner har Puyol været hårdt plaget af skader, og derfor har han kun repræsenteret klubben i 34 førsteholdskampe siden sommeren 2012.

Det tager Puyol nu konsekvensen af. I dag kunne han offentliggøre på et pressemøde, at han stopper i FC Barcelona til sommer.

“Efter to knæskader kan jeg ikke længere præstere på det niveau, som jeg ønsker. Derfor forlader jeg Barcelona,” siger 35-årige Puyol ifølge Barca TV.

Det ligger endnu ikke fast, hvorvidt han finder en ny klub eller stopper karrieren.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE