Officielt: Racing-træner fyret efter fire måneder

0

Officielt: Racing-træner fyret efter fire månederRacing Santander har i dag fyret cheftræner, Juan Jose Gonzalez, efter at han blot har stået i spidsen for holdet i fire måneder.

Juan Jose Gonzalez overtog trænersædet i Racing Santander i stedet for Hector Cuper i november måned.

Men klubbens ledelse har ikke længere tiltro til Gonzalez i fremtiden, og derfor har de fyret ham med øjeblikkelig virkning.

To af klubbens trænere vil overtage trænersædet midlertidigt.

“Fra og med i morges er Juan Jose Gonzalez ikke længere cheftræner i Racing. Indtil det er fastlagt, hvem der skal overtage for resten af sæsonen, vil Fede Castanos og Pablo Pinillos fortsætte i trænersædet,” skriver klubben i en pressemeddelelse, og fortsætter:

“Vi vil gerne udvise vores taknemmelighed til Juan Jose Gonzalez, som på opfordring fra klubben tog et stort ansvar på et vanskeligt tidspunkt. Holdet kæmper stadig i en svær tid, men vi er i live, dedikerede og har muligheden for at overleve.”

Racing Santander ligger i øjeblikket på en 18.-plads i Primera Divsion lige under nedrykningsstregen. I de seneste syv kampe har de kun skaffet fire point.

Den første udfordring for den nye trænerduo hedder FC Barcelona på søndag.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE