Officielt: Randers forlænger med Borring

0

Randers FCRanders FC kunne fredag meddele, at de har forlænget kontrakten med Jonas Borring for yderligere to år. Borring er på orlov for tiden.

Randers FC-profilen Jonas Borring stod til at have kontraktudløb med kronjyderne til sommer. Men i dag har kantspilleren forlænget sin kontrakt med to år.

Borring er ikke en del af Randers-truppen for tiden af personlige årsager. Hans tidligere kone har fundet sammen med holdets anfører, Christian Keller, som også i dag mistede anførerbindet.

Det er endnu uklart, hvornår Borring er tilbage. Men han har i dag udtalt, at han ikke agter at spille sammen med Keller igen.

“Nyheden skulle have været offentliggjort ved et særskilt arrangement i den kommende uge, men set i lyset af de seneste par dages interne hændelser i klubben, er annonceringen om kontraktforlængelsen blevet fremskyndet,” skriver Randers FC på sin hjemmeside.

Borring har repræsenteret Randers FC siden 2012. Hans nye kontrakt løber nu frem til 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE