I en pressemeddelse skriver Randers, at de har lejet den svenske kantspiller Sam Lundholm i hollandske Nijmegen for resten af sæsonen.
Randers har fået tilført nyt blod til truppen forud for forårssæsonen.
Kronjyderne skriver i en pressemeddelelse, at de i hollandske Nijmegen har lejet den svenske kantspiller Sam Lunholm for resten af sæsonen.
“Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har været på udkig efter en kantspiller. I Sam Lundholm får vi en spændende kreativ type, som kan spille på begge kanter. Han er hurtig og driblestærk, så profilen passer rigtig godt på det, vi har kigget efter,” udtaler sportschef Ole Nielsen i pressemeddelelsen og fortsætter:
“Det gør os mere fleksible, og det giver os flere muligheder offensivt. Vi føler, at vi har gode spillere på pladserne, men nu kommer der én og ånder vores kantspillere kraftigt i nakken i kampen om en startplads.”
22-årige Lundholm har tidligere optrådt for AIK Stockholm i hjemlandet.