Randers FC har forstærket sig med den australske kantspiller Nikola Mileusnic, der kommer til klubben på en etårig aftale fra australske Adelaide United.
Randers FC har været travlt beskæftiget med at få forbedret truppens offensiv, og nu har kronjyderne sikret sig australsk forstærkning til kanten.
Klubben oplyser således, at man henter den 27-årige kantspiller Nikola Mileusnic, der senest har spillet for Adelaide United i Australien.
Sporslig og kommerciel direktør i Randers FC, Søren Pedersen, er glad for tilgangen, der skal sikre fart i offensiven:
“Vi har søgt efter en kantspiller med fart i fødderne, og det har vi fundet i Nikola Mileusnic, som vi har holdt øje med i et stykke tid. Han er hurtig, direkte i sit spil og vil gerne udfordre sine modstandere, så vi glæder os til at se ham gøre lige nøjagtig det i Randers FC-trøjen,” udtaler han i en pressemeddelelse.
Randers oplyser, at Mileusnic kan spille på begge kanter, men at han kan også gøre sig helt fremme som spidsangriber.