
Foto: Shutterstock
Den nu tidligere Leeds United-profil, Raphinha, er i dag blevet præsenteret i FC Barcelona.
Den brasilianske kantspiller har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2026.
Samtidig indeholder den en frikøbsklausul på 1 milliard euro, svarende til cirka 7,44 milliarder kroner.
FC Barcelona betaler 58 millioner euro i transfersum, svarende til 431 millioner kroner.
“Det er en enorm ære at være her. Jeg er meget taknemmelig. Mange af mine helte har skabt historie her, og jeg ønsker at følge i deres fodspor. At tiltræde i klubben er kulminationen på en barndomsdrøm,” siger Raphinha til klubbens hjemmeside.
25-årige Raphinha nåede at spille 67 kampe, nette 17 gange og levere 12 assists for Leeds United.
Han står desuden noteret for ni A-landskampe for Brasilien.