Eibar oplyser i dag, at de har sikret sig papirer på den nu tidligere Real Madrid-højreback Alvaro Tejero.
Alvaro Tejero var i sidste sæson udlejet fra Real Madrid til Albacete i den anden bedste række i Spanien, Segunda Division.
Nu skifter Tejero dog permanent væk fra Real Madrid.
Eibar oplyser, at de har sikret sig papirer på den 22-årige højreback. Han har skrevet under på en femårig kontrakt.
Tejero nåede at spille fem kampe på Real Madrids førstehold, hvoraf fire var pokalkampe og en enkelt var en ligakamp.
Álvaro Tejero Sacristán havde fået sin fodboldopdragelse i netop Real Madrid.