Officielt: Real Madrid fyrer Rafa Benitez – Zidane ny træner

0

Real MadridReal Madrid har med øjeblikkelig virkning valgt at fyre cheftræner, Rafa Benitez, der således kun nåede 215 dage på posten. Zinedine Zidane bliver arvtageren.

Real Madrid skuffede atter søndag, da de kun fik 2-2 ude mod Valencia, og nu har klubbens bestyrelse simpelthen fået nok.

De har valgt at sige farvel til cheftræner, Rafa Benitez, der således kun nåede et halvt år i spidsen for Kongeklubben. Det har præsident, Florentino Perez, netop meddelt på et pressemøde.

I samme ombæring har Los Blancos udnævnt klubikonet, Zinedine Zidane, til chef på Santiago Bernabeu, hvor han indtil nu har haft ansvaret for klubbens andethold.

“Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at give det bedste til denne klub. Det er en meget vigtig dag for mig – hvad jeg kan sige er, at jeg vil give alt for denne klub,” fortalte Zidane på pressemødet og fortsatte: 

“Lige siden, jeg ankom her som spiller, har jeg vidst, hvor stor denne klub er. Vi har de bedste fans i verden og er den bedste klub i verden, og jeg vil gøre alt for at vinde,” sluttede Zidane. 

Real Madrid ligger nummer tre i La Liga med fire point op til Atletico Madrid på førstepladsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE