Officielt: Real Madrid henter Liverpool-profil

0
Officielt: Real Madrid henter Liverpool-profil

Foto: Shutterstock

Real Madrid har offentliggjort den engelske landsholdsspiller, Trent Alexander-Arnold, som ny forstærkning i kongeklubben. Han har fået en lang kontrakt.

Det har længe været en offentlig hemmelighed at Liverpool-profilen Trent Alexander-Arnold ville skifte til Real Madrid.

Fredag blev det så en realitet, at Real Madrid har sikret sig den engelske landsholdsspiller.

Oprindeligt skulle 26-årige Alexander-Arnold hentes på en fri transfer, men da Real ønskede at have englænderen til rådighed til VM for klubhold, har de betalt en transfersum til Liverpool.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Real Madrid betalt 10 millioner euro, svarende til godt 75 millioner kroner, i transfersum samt accepteret at betale hans Liverpool-løn i både juni og juli måned.

Dermed skifter Trent Alexander-Arnold allerede den 1. juni i stedet for den 31. juni, hvor hans kontrakt med Liverpool oprindeligt udløb.

Højrebacken har skrevet under på en kontrakt, der er gældende til sommeren 2031.

Trent Alexander-Arnold nåede at spille 354 førsteholdskampe, score 23 mål og levere 92 assists for Liverpool.

Medie: Liverpool har afgivet monsterbud på Wirtz
Officielt: AC Milan genansætter cheftræner

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE