
Foto: Shutterstock
Real Madrid har ofte et godt øje til Malagas profiler, og de har tidligere hentet blandt andre Isco i klubben.
Nu har Kongeklubben sikret sig endnu en profil fra Malaga, nemlig Hugo Vallejo, som er en talentfuld kantspiller.
Han har skrevet under på en kontrakt, der løber til sommeren 2023. Han bliver dog ikke en del af Real Madrids hold i første omgang.
Klubben har i stedet valgt at udleje ham til Deportivo La Coruna for resten af indeværende sæson.
Real har betalt 300.000 euro plus eventuelle bonusser for 19-årige Vallejo, som oprindeligt havde kontraktudløb til sommer.