Cadiz har sikret sig papirer på Real Madrids Martin Calderon. Han skifter på en aftale til sommeren 2024.
Martin Calderon nåede ikke at få sin seniordebut for Real Madrid, men han kan se frem til La Liga-fodbold i næste sæson.
Cadiz har nemlig sikret sig papirer på den 22-årige midtbanespiller.
Han har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2024, og han kan se frem til at blive holdkammerat med blandt andre danske Jens Jønsson, som samtidig er en direkte konkurrent.
Calderon har spillet for Real Madrids reservehold Real Madrid Castilla, mens han i sidste sæson var udlejet til portugisiske Pacos de Ferreira, hvor han spillede otte opgør.