Real Madrids midtbanespiller, Marcos Llorente, har søndag skrevet under på en ny, fireårig kontrakt med klubben.
Real Madrid er godt i gang med kontraktforlængelserne med nogle af holdets førsteholdsspillere.
Senest kunne Isco og Karim Benzema underskrive en kontraktforlængelse, og nu følger midtbanekollegaen Marcos Llorente trop.
Llorente har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2021.
22-årige Llorente har fået sin fodboldopdragelse i Real Madrid, men i sidste sæson var han udlejet til Alaves.
Den spanske midtbanespiller spiller primært på den defensive midtbane-position.