Officielt: Rieks får tre år i Göteborg

0

Søren RieksIFK Göteborg kunne lørdag præsentere danske Søren Rieks som ny spiller i klubben. Hans kontrakt med svenskerne løber til 2017.

Den svenske storklub IFK Göteborg har tidligere haft succes med at hente dansk forstærkning. Senest med Lasse Vibe, som har gjort det godt i klubben.

Nu får Vibe selskab af en anden dansker.

Lørdag kunne IFK Göteborg præsentere 27-årige Søren Rieks som ny spiller i klubben. Dermed forlader han hollandske NEC Nijmegen for at prøve sig af i Sverige.

Kantspilleren har skrevet under på en treårig kontrakt, der løber frem til udgangen af 2017.

“For mig findes der ikke nogen større klub i Sverige. Jeg kender selvfølgelig til klubbens succes i Champions League i 1990’erne, og efter at have talt med Lasse forstår jeg, hvor stor interessen for klubben er,” fortæller Søren Rieks til klubbens hjemmeside.

Rieks kan debutere for Göteborg på onsdag, når de møder Åtvidaberg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE