Den spanske klub, Valencia, er i dag blevet købt af rigmanden Peter Lim. Han har købt 70 procent af aktierne i klubben.
Valencia har tidligere været en magtfaktor i spansk fodbold, men en skrantende økonomi, har sendt holdet længere ned i tabellen i de sidste sæsoner.
I dag kom klubben dog med en positiv nyhed, idet rigmanden Peter Lim har købt 70 procent af aktierne i klubben.
Lim har købt aktierne gennem sit firma Meriton Holdings Limited.
Dermed kan Valencia se frem til flere økonomiske muskler i fremtiden.
Peter Lim har angiveligt betalt Valencias gæld på cirka halvanden milliarder kroner, mens han også har stillet penge til rådighed, så klubben kan færdigbygge sit stadtion.
Tidligere var Lim tæt på at købe en fodboldklub. Det var tilbage i 2010, da han havde et godt øje til Liverpool, men hans bud blev afvist.
Siden har han været sat i forbindelse med både AC Milan og skotske Glasgow Rangers, men det blev altså Valencia, som han endte med at erhverve sig.