Den kontraktfrie midtbanespiller, Kasper Risgård, vender mod al forventning tilbage til sin gamle klub AaB.
Den danske midtbanespiller Kasper Risgård har været kontraktløs i en måneds tid. Risgård har tidligere været kædet sammen med OB og senest Brøndby IF.
Men noget overraskende var det hans gamle arbejdsgiver AaB, der endte med at sikre sig papirer på den deres tidligere midtbaneprofil.
AaB havde ellers tidligere meldt ud, at de ikke var i stand til at imødekomme Risgårds lønkrav.
AaB og Risgård har skrevet under på en etårig aftale.
“Kasper er en dygtig, smart og rutineret spiller. Han er stadig en af Superligaens mest målfarlige midtbanespillere, og vores trup bliver med tilgangen af Risgård tilført en ekstra dimension. Vi kender Kasper Risgårds kvaliteter og har gerne villet lave en aftale. At Kasper også har ønsket at optræde for AaB igen, har blandt andet også de kortvarige forhandlinger vist,” fortæller sportschef Allan Gaarde til klubbens hjemmeside.
Den 30-årige nordjyde, der har ligget i tætte forhandlinger med Brøndby, valgte altså sin gamle klub. Det er et stort ønske, der er gået i opfyldelse, siger han.
“Jeg havde andre muligheder, men AaB er min hjerteklub, og det er et stort ønske, der nu er blevet opfyldt. Jeg glæder mig helt vildt til igen at trække trøjen over hovedet, og jeg kan næsten ikke vente med igen at løbe ind på Nordjyske Arena som AaB-spiller,” supplerer Risgård.
Risgård har tidligere optrådt 155 gange i AaB-trøjen.
1 kommentar
Må da sige havde godt nok os svært ved at se Risgård i Brøndby,
svarer lidt til at lave rygte om tørnes til Fck hvilket jeg heller ikke ville kunne se ske, når man holde af, brænder for, og elsker en klub og har den i hjertet som spiller så ville det være helt uklare valg, udover det så havde jeg hellere set stryger i viking, han havde stadig fået spille tid, frygter bare lidt for ham dette ender med en skadespause end spilletid (desværre) da han er virkelig dygtig.
Mvh Dminus