Officielt: Rivaldo lægger støvlerne på hylden

0

RivaldoDen brasilianske fodboldlegende, Rivaldo, har valgt at lægge støvlerne på hylden i en alder af 41 år. Han fortsætter nu som præsident i Mogo Mirim.

Brasilianske Rivaldo var en fremragende offensivspiller, og hans kvaliteter på banen blev også belønnet i 1999, da han blev kåret som verdens bedste fodboldspiller.

Men alt har som bekendt en ende, og Rivaldo har nu meddelt, at han stopper fodboldkarrieren i en alder af 41 år.

Rivaldos helt store gennembrud skete i FC Barcelona, som han repræsenterede fra 1997 til 2002.

Derefter ryukkede han videre til AC Milan, som han spillede for i to år. Hernæst spillede han i ni klubber frem til i år, hvor hans sidste klub blev brasilianske Mogi Mirim.

Netop Mogo Mirim er Rivaldo i dag klub-præsident for. Karrieren bød også på mange triumfer.

Han vandt to spanske mesterskaber med FC Barcelona, en enkelt Champions League-titel med AC Milan samt VM, Confederations Cup og Copa America med Brasiliens landshold.

Video: Se mål og detaljer fra Rivaldos fødder

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE