Officielt: Riza Durmisi skifter til Nice

0
Officielt: Riza Durmisi skifter til Nice

Foto: OGC Nice

Den danske venstreback, Riza Durmisi, forlader Lazio til fordel for franske Nice på en lejeaftale. Aftalen indeholder en købsoption, oplyser Nice.

Den 25-årige venstreback, Riza Durmisi, har ikke fået meget spilletid i italienske Lazio, og det har han i dag taget konsekvensen af.

Durmisi har nemlig skrevet under på en lejeaftale med franske Nice, som gælder for resten af indeværende sæson.

Det betyder, at han blandt andre bliver holdkammerat med landsmanden Kasper Dolberg.

Nice har i samme moment sikret sig en købsoption i lejeaftalen. Ifølge BT’s oplysninger, så lyder den på seks millioner euro, svarende til 45 millioner kroner.

Riza Durmisi har spillet 19 kampe for Lazio, siden skiftet fra Real Betis i sommeren 2018, men i denne sæson har han ikke spillet ét eneste minut.

Hans seneste landskamp for Danmark var tilbage i marts måned 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE